Internetdigt 7: Hovmod

Ordnet.dk: overdreven selvfølelse; overlegen, arrogant eller nedladende opførsel

Torsdag 17. August 16.48

Jeg går og snakker med Sofus
Og fortæller ham
At jeg er overbevidst om
At ens tanker skaber ens virkelighed
Og at jeg er begyndt at sammenligne mig selv
Med Jesus eller Hitler
Fordi de umiddelbart
Er de mennesker jeg kan komme på
Der har haft størst indflydelse på vores verden
Og Sofus griner og siger
At han godt kan følge mig
Men om det ikke er lidt overdrevet med Hitler
Og jeg siger
At jeg selvfølgelig ikke deler hans syn på verden
Men at man på et eller andet plan
Må respektere at han er det tætteste
Èt enkelt menneske er kommet på
At skabe et virkelighedsbillede
Præcis som han ville have det
Uden nogen form for kompromis
Ikke engang fra almen moral
Eller andre mennesker liv
Og Sofus griner og siger jaja
Men hvad så med Jesus
Går du så rundt og tænker dig selv som guds søn
Og jeg siger
Ja i en eller anden grad
For hvis jeg nu bare overbeviser mig selv
Om at jeg faktisk er guds søn
Så kan det være jeg ender med
At få andre til at tro på det også
Og så kan det være jeg ender med
At kunne skabe en verden præcis
Som jeg vil have det
Og Sofus griner igen
Og siger
Men tror du seriøst på det shit selv
Og jeg siger nej
Jeg tror ikke på at jeg guds søn
Men kan du følge tanken
Og han siger
Ja på et eller andet plan


Kommentarer